En ferie til Polen, blev min redning !

Jeg er hjemme på ferie fra kostskolen... Det vil sige i Værebro hos min mor og hendes skolelære kæreste... Jeg er omkring 13,5 år her. Og alle er viden om hvad der er sket med min storesøster.

"Du skal til Polen med din far", siger min mor og fortsætter... "I skal være væk i 3 uger her i sommerferien, din far er blevet gift igen"...

Jeg husker ren faktisk ikke hvordan vi kom frem og tilbage til Polen..Underligt nok...

Vi er en tur på landet, kan huske de alle kørte i lada og skoda, det var ret stort for dem på det tidspunkt.  På landet skal vi mødes min fars polske kones forældre og lidt andet godt familie. Kan huske de havde en have med grønsager, deres tomater smagte fantastiske... Så havde de et legehus oppe i træet, uhh det havde jeg aldrig set før... Min fars polske kone er rigtig sød og prøver at lære mig at kende, det var lidt svært med sproget, men det gik... Hun virkede rigtig sød... 

Vi skal en tur op i bjerget, som i kan se på billederne, vi bliver kørt halvvejs op og jeg glemmer aldrig at helt oppe på toppen var der en kiosk, hvordan han fik vare op er mig virkelig en gåde... Men jeg fik en coca cola... Og endda kold...

Vi kommer tilbage og skal spise, der er kommet gæster for at hilse på, alle er glade og søde... Efter maden kommer der lidt vodka på bordet og de drikker alle sammen, de griner, de hygger sig... Det hele er rigtig sjovt... Min far som ren faktisk aldrig drak, har aldrig set ham fuld, blev fuld ! 

Det bliver sengetid, som det gør hver eneste aften... Alle gæsterne er gået... Min far som er beruset, skal nu ligge mig i seng... Vi kommer ind på værelset, hvor der er en seng jeg skal sove i... Selvfølgelig skal jeg puttes af min far... Min far er ret kælen, nusser mig ned af ryggen, begynder at kysse mig på halsen og ned mod min skulder, hvor han hiver lidt ud i min nattrøje for at kunne komme til... Jeg trækker mig lidt og siger "nej far", min far retter sig op og nusser mig ned af ryggen imens han siger "husk mille molle, jeg elsker dig"... Jeg kan mærke jeg har en klump i halsen og jeg kan ikke synke den  eller svare ham, så jeg nikker bare, min far fortæller mig "det er jo vores hemmelighed, din og min", jeg kan stadig ikke svare selvom klumpen i halsen er væk, den er rykket ned i maven... Min far spørg "har du slet ikke savnet mig lille skat?", jeg nikker igen, jeg kan ikke andet, min krop sidder helt stiv, som om intet kunne bevæge sig, hverken arme eller ben... Min far begynder at kysse mig lidt igen og siger "vi skal være stille idag"... min far fortsætter "jeg har savnet dig"... Han tager min hånd ned i sit skridt og siger "kan du mærke det ?"... Jeg nikker, kan stadig ikke bevæge mig, min far ligger mig ned på sengen, tager mine trusser af, kæler mig i skridtet, putter en finger op i mig... jeg kan mærke det begynder at spænde, det gør ondt, der kommer en tåre frem, nok mere 10 pga smerten, lyden fra min fars stemme forsvinder, jeg høre ham ikke længere, jeg mærker kun smerten, hans pusten, ja selv mine tanker var væk... Ventede bare på han var færdig... Vidste jo om 2 uger ca var jeg nok ved min mor igen... Så var det væk igen eller smerten var væk, men ikke følelserne inden i mig og alt det jeg ikke kunne fortælle...

Ferien fortsætter som den nu skal, jeg siger intet og min far gør nok heller ikke... 

Jeg møder nu min yngste papbror, sjov dreng... Og vi får leget som børn nu gør... 

Det bliver aften, tja min far skal put mig igen, noget kærlig og lidt beruset igen... Han starter med at nusse mig, rør mine bryster, siger en masse ting jeg virkelig ikke kan høre, for min egne tanker overdøver ham, "ikke igen, ikke igen"... Jeg får trukket mig lidt væk, kan se min fars mund bevæge sig, men jeg kan stadig ikke høre ham... Min far ligger mig på sengen, ligger sig hen over mig og begynder at kysse mig, jeg prøver at flyttet mig samtidig med jeg klynker lidt...Ind kommer min polske mor, hun skubber min far væk og siger en masse ting til ham med vred stemme... Jeg forstår intet af hvad hun siger... Jeg begynder at græde... det vil ikke rigtig stop... Jeg bliver bange for hvad der vil ske nu for hemmeligheden er ude... Hvad vil der ske med mig... Hvad vil der ske med min far... Min polske mor kommer over til mig og trøster mig, hvad hun sagde ved jeg ikke, men den måde hun holdte om mig på, gav tryghed... Jeg følte hele verden udenom forsvandt, der var varmt og trygt i de arme, jeg ville blive der, i de arme... Jeg ender med at falde i søvn, med hende ved min side... 

Ferien fortsætter og vi kommer på mange togture, da vi rejser lidt rundt i polen til hendes familie... 

Vi er ude og opleve en masse forskellig ting, resten af ferien var fantastisk... Var min far lige tæt nok på, var min polske mor ved min side lige med det samme... Sådan fortsætter ferien... Ikke mere smerte og ubehag, bare ferie... Med et af mine mest fantastiske mennesker... Den første der så det (eller var hun ?)... Nemlig min polske mor !

Jeg vil aldrig glemme min polske mor... Min frelser.. Takket være hende skete det ALDRIG mere !!! Desværre har hun lige fået konstateret lungekræft og kommet i kemo... Hun siger sjovt nok hun har det godt... Hun vil nemlig ikke bekymre mig !

Min polske mor, giver min mor et telefonopkald, da vi kommer hjem til Danmark og prøver ihærdigt at forklare min mor hvad der er sket... Min mor forstår ikke hvad hun siger, hun forstår nemlig ikke engelsk så det ender med at hun ligger røret på (min mors egne ord)... Den gang hører jeg intet om samtalen, det er først mange år efter... Men undre mig stadig den dag idag, at man ikke undersøgte det nærmere...

Jeg stoppede ikke med at besøge min far, jeg var heldig for min polske mor var der altid, hun gjorde det trygt og rart at komme der... Men kom ikke så tit længere... Mit værelse var givet ud til hendes drenge... Hun var og er stadig min heltinde...

Men der skete noget med mig efter ferien, da jeg kommer tilbage til min mor... Jeg begynder at skejle ud, lave dumme ting og meget mere... Jeg vil ikke tilbage til kostskolen...

Camilla Ryding