Da min far flyttede !

 Jeg er omkring 4 år her.... 

En dag var min far bare væk, spurgte min mor hvornår far ville komme hjem, der var tavshed til at starte med, min mor giver mig et kram og siger "det ved jeg ikke".

Jeg delte værelse med min 8 år ældre storesøster, det ville hun selvfølgelig ikke... Min bror havde et lille værelse og min storesøster det store værelse. Jeg skal dele værelse med min mor, der bliver sat en reol op til at skille værelset, så jeg også følte jeg har mit eget værelse.

Jeg savnede min far, det var ham som altid lavede ting med os, i hvert fald med mig, så pyt med det gjorde ondt nogle gange, det var jo kun fordi han elskede mig.

Hans madpakker var også bedre end min mors.

Jeg forstod ikke han var væk, jeg havde jo ikke sagt noget til nogen om vores hemmelighed.

Min far var taxachauffør, en dag ser jeg en taxa ude på den store vej... Jeg løber efter den alt hvad jeg kan.... Ender med at løbe langt væk, syntes jeg den gang, men det var nok 4 gader væk. 

Jeg står på gaden og græder, en dame spørger mig pænt hvad der er galt, jeg svare, "min far er væk, jeg kan ikke finde hjem". 

Hun følger mig ned til den lokale sneaker butik som ligger i en kælder, han ringer efter politiet, som kommer og henter mig... Politiet finder hurtig ud hvem min mor er, som henter mig så hurtig hun kan, ventetiden var hyggelig, jeg fik slik, sodavand og lov at tegne sammen med en af politi damerne. 

Min mor kommer og henter mig, giver mig et kæmpe kram og fortæller at jeg ikke må løbe væk igen, jeg må selvfølgelig ikke gøre hende bekymret igen.

Samme aften putter hun mig i seng, jeg kan ikke sove, mange ting jeg ikke forstår... Min mor går i seng, jeg høre hende græde, ligger helt stille og tænker, i morgen skal jeg nok være sød mor.

Men der var mange aftener jeg hørte min mor græde, vågnede tit til det... Men turde ikke rejse mig, for hvis det var min skyld hun græd, jeg havde ikke været sød nok, ligesom det var min skyld min far var væk.

En dag kom der nogen og bankede på, jeg blev sendt op til min farmor og farfar og skulle sove der, men det gjorde jeg tit... Da jeg kommer ned til min mor igen, var vores møbler væk, jeg forstod det ikke, syntes det var sejt vi skulle ha nye møbler, min mor sagde intet... Min bror gjorde heller ikke... Men min storesøster gjorde, pænt var det ikke., husker ikke hvad hun sagde, men jeg blev ked af det, men forstod ikke hvorfor min far var dum, min mor trøstede mig og sagde "det er ikke din skyld hvad din far gør", "husk jeg elsker dig og vil altid elske dig lige meget hvad". Senere, altså da jeg var ældre fandt jeg ud af det var fogden der havde hentet vores ting eller rettere sagt min fars ting. 

Savnet til min far forsvandt meget hurtigt... For nu var der intet der gjorde ondt mere... Jeg kunne lege uden smerter, sove uden smerter, blive puttet uden smerte, godnat historier uden smerter... Jeg fik lov at være barn !!! 

Jeg var nu min mors datter, ikke min fars... Det var trygt og gjorde ikke ondt. Min mor puttede mig hver aften, fulgte mig i skole næsten hver dag, til fodbold i den sorte firkant osv.

Min mor skulle passe sit arbejde, så hun havde råd til at fodre os 3 børn, tænker det må ikke altid ha været lige sjovt...

Jeg var så heldig at oppe på 4 sal i samme opgang boede min farmor og farfar. Der var jeg rigtig meget, elskede at være der.... Farmor prøvede at lære mig mange ting bla strikke, men der gav hun op...

Min farfar sad altid i sin lænestol med sin avis, men lagde den gerne fra sig, når jeg ville noget.

Nogen gange passede min ældre søskende mig, jeg hadede det, især når det var min storesøster, hun blev altid så hurtig sur (hun var lige blevet teenager den gang), men min bror var sjov, når jeg ikke legede med hans mus.

Men  en dag kom min far tilbage....

Jeg skal på weekend i Århus... Jeg skal møde hans nye kone... Ingenting sker, ingen hemmeligheder eller smerte, bare min far. Det var en rigtig hyggelig weekend.

Vi var endda på udflugt i De Gamles By midt inde i Århus.

Min far flytter tilbage til København, sammen med hans nye kone, ikke langt fra min mor... Her er jeg knap 8 år. Så 4 år ca uden smerte og hemmeligheder... Længe nok til jeg glemte det, længe nok til jeg følte tryghed, længe nok til jeg fik lov at være et barn som alle andre.

Men da min fars nye kone er gravid med min lillesøster og har bedre økonomi end min mor, beslutter min far og mor, at jeg skal flytte hjem til min far, da de mente han kunne gi mig mere.... Der kom smerten, utrygheden, hemmelighederne, legende tilbage !

Jeg savnede min mor... Mine søskende... Min farmor og farfar... 

Savnet var kæmpe.... Jeg kunne ikke bare gå op ad trappen til min farmor og farfar, som jeg var vant til, kunne ikke bare gå i gården og lege med dem jeg kendte, kunne ikke længere være sammen med min mor og søskende som jeg var vant til, jeg kunne ikke leve længere uden smerte og ubehag....

Jeg kommer på weekender hos min mor og søskende... Det som var min gode hverdag, blev kun til weekender... Men ikke hver weekend, kun hver anden... Græd hver gang jeg skulle tilbage til min far, kunne ikke sige hvorfor, det var jo en hemmelighed, en hemmelighed om kærlighed...Jeg var bange, ikke for min far, men smerten og den ubehag det tit gav.  Men hjem til min far skulle jeg, det var det min mor og far sagde ! Jeg ville blive, jeg ville bare ha min mor og trygheden !!! 

Jeg gør hvad min mor siger... Det skal jeg, hun må ikke blive sur på mig... Jeg er bange for jeg ikke må komme igen... Bange for min mor ikke vil se mig igen, hvis jeg ikke høre efter. Jeg elsker min mor, jeg savner min mor, jeg mangler min mor, jeg vil bare ha min mor... Så jeg gør hvad der bliver sagt !

Camilla Ryding